Varslingstjenesten.

Varslingsnettets historie fra 1950 til i dag:

Varsling af civilbefolkningen var et af civilforsvarets hoved prioriteter. Til dette formål blev der i 1950′erne oprettet et særligt telefonmeldenet. I fredstid lå nettet “død” men i alle landets civile telefoncentraler kunne nettet i løbet af meget kort tid kobles ind og træde i funktion, hvis beredskabet steg til beredskabsgrad II som var første skridt mod krig eller krise.

Højtaler-alarmerings-station i kommandocentralen. Det var igennem denne højtaler at varslingstelefonisten fik ordre om at aktivere byens sirener.

Højtaler-alarmerings-central i distriktskommandocentralen (sender CF-regionskommandocentral). Her kunne varslingstelefonisten udsende varslinger via en mikrofon gennem radiomeldenettet og i nødstilfælde telefonmeldenettet til de kommunale kommandocentraler

Telefonmeldenettet var opbygget på samme måde som under besættelsen, således at der var en højtaler-alarmerings-station i alle de kommunale kommandocentraler, og en højtarer-alarmerings-central i alle distriktskommandocentralerne (senere CF-regionskommandocentraler).

Enligt var dette telefonmeldenet kun en reserve for det nye radiomeldenet som var hoved varslingsorgan. Via dette helt nye og morderne radionet kunne landsmeldecentralen i København hurtigt udsende varslingsmeldinger direkte ud til de kommunalekommandocentraler uden forsinkende mellemled. I alle distrikts-kommandocentraler var der opstillet en relæsender som videresender signalet fra landsmeldecentralen, og som i nødstelfælde kan fungere som hovedsender hvis landsmeldecentralen blev sat ud af spillet.

Varslingsmeldinger fra radiomeldenettet blev modtaget på særlige radiomodtagere i de kommunale kommandocentraler. Radiomodtageren kunne også automatisk sætte byens sirener i gang.

Varslingssystemet fungerede på den måde at, civilforsvarets landsmeldecentral i København fik meldinger om fjendtlig fly-aktiviteter fra det militære luftvåbens luftmeldetjeneste. Herefter vurderes risikoen for luftangreb og i hvilken landsdel og områder der skal varsles, derefter gives der melding til enten vesterelandsdelskommando eller østerlandsdelskommando, som vidergiver meldingen til det pågældende distrikt. som videresender meldingen til de pågældende CF-områder.

Kik på kortet for at se det i stor format.

Kik på kortet for at se det i stor format.

I 1970′erne bliver hele telefonmeldenettet og radiomeldenettet erstattet af et nyt varslingsnet og hele varslingsorganisationen bliver lagt om.

Det nye varslingsnet bedstod af et trådvarslingsnet og et radiovarslingsnet hvor varslingerne blev sendt sideløbende hvis den ene forbindelse skulle svigte kunne man stadig modtage meldinger over den anden forbindelse.

Teleselskaberne fik travlt med at grave nye kabler ned mellem alle Totalforsvarets operationsorganer herunder også civilforsvarets kommandocentraler. Der blev etableret et varslingsnet bestående af sikrede linjer og dobbelt forbindelser via 2 separate kabelforbindelser mellem centralerne. Hvis den ene forbindelse blev ødelagt af krigshandlinger virkede den anden stadig. Dette gjaldt dog ikke forbindelsen til Bornholm da det var økonomisk uforsvarligt og teknisk svært at lave to uafhængige af hinanden kabelforbindelser til øen.

Herunder er et principdiagram over det nye trådvarslingsnet. Klik med musen på de forskellige regioner for at se hvilke kommandocentraler de dækker:

CFAVC = CF-alternative flyvarslingscenter i Karup
CFOVC = CF-operative flyvarslingscentral i København
CFVK = CF-Vestre landsdelskommando i Århus
CFEK = CF-Østre landsdelkommando i Hillerød
CFRGN I = CF-region 1 i Ålborg
CFRGN II = CF-region 2 i Århus
CFRGN III = CF-region 3 i Kolding
CFRGN IV = CF-region 4 i Odense
CFRGN V = CF-region 5 i Slagelse
CFRGN NYK F = CF-distrikt Nykøbing F i Nykøbing Falster
CFRGN VI = CF-region 6 i København
CFRGN VII = CF-region 7 i Rønne

Eksempel: Hvis der er risiko for luftangreb på Esbjerg og Fanø vil CFOVC etablere forbindelse til CFVK som igen etablere en forbindelse til CFRGN III der etablere forbindelse til de kommunale kommandocentraler i Esbjerg og på Fanø. Dette sker naturligvis over en række automatiske telefoncentraler så varslingsmeldingen modtages i Esbjerg og på Fanø få sekunder efter at den er afgivet fra CFOVC.

Når alle civilforsvarets varslingspladser blev bemandet, blev trådvarslingsnettet og radiovarslingsnettet samtidig aktiveret. Trådvarslingsnettet blev straks efter aktivering afprøvet for at man var sikker på at der var forbindelse mellem alle varslingstelefonisterne. Der blev udsendt et konstant pausesignal over trådnettet som blev konstant aflyttet af varslingstelefonisterne gennem et sæt hovedtelefoner. Pausesignalet blev kun afbrudt når der blev sendt en varslingsordre som telefonisten så skulle gentage via en mikrofon. Hvis pausesignalet forsvandt, betød det at linjen var blevet afbrudt af eks. krigshandlinger o.l. Hvis det skete havde varslingstelefonisten kun radiovarslingsnettet tilbage at lytte til.

Det var ikke kun teleselskaberne der fik travlt, det gjorde Danmarks Radio også da det var over deres P1 og P2 sendere, at varslingsmeldingerne skulle sendes ud til de kommunale kommandocentraler.

Radiovarslingsnette havde to måder at sende varslinger på:

1. En central del som var varslinger udsendt fra CFOVC/CFAVC over DR’s P1 sender til alle eller enkelte varslingsområder og deres underlagte kommunale kommandocentraler. Den centrale del benyttes hovedsalig til varsling mod radioaktivt nedfald der som regel dækker store områder af gangen. Se en liste over varslingsområderne her.

2. En regional del som var varslinger udsendt fra en Regionskommandocentral over DR’s P2 sender til alle de kommunale kommandocentraler i den pågældende region.

Systemet var opbygget omkring tonekoder så landsdele og alle CF-regioner og CF-områder havde hver deres unikke tonekode. På den måde blev varslingerne kun udsendt til de KC’er som skulle reagere på meldingen og ikke alle andre KC’er i Danmark.

Herunder er der et principdiagram over radiovarslingsnettets centrale del:

“1″ er varslingsofficerens plads i CFOVC/CFAVC hvorfra de centrale varslinger udsendes. “N” angiver udstyret til udsendelse af tonekoder med 8 nøgler (1 for hvert varslingsområde). “Mf” er mikrofonen, som benyttes til den efterfølgende mundtlige ordre, medens “vhf” er senderen, som transmitterer hele varslingsudsendelsen til “2″, som er en FM-radiostation. “M” modtager her varslingsudsendelsen og vidergiver denne til stationens P1-sender “S”. “4″ er en kommandocentral, hvis varslingsmodtager “V” ikke åbnes af den udsendte tonekode. FM-radiostationen “3″ modtager varslingsudsendelsen fra den første FM-radiostation og vidergiver denne bl.a. til kommandocentralen “5″ hvis varslingsmodtager “V” åbnes af den udsendte tonekode.

Disse varslingsudsendelser er krypterede og kan derfor ikke høres på en almindelig radiomodtager. Medens familien Danmark lytter til god musik i radioen, sidder “Skygge Danmark” under jorden i en atombunker og lytter efter varslingsmeldinger på de præsis samme frekvenser som familien Danmark.

Herunder er et principdiagram over radiovarslingsnettet regionale del:

“1″ er CF-regionskommandocentralen, hvorfra den regionale varsling afgives. Denne transmitteres via “vhf” til den regionale FM-radiostation “2″, hvor den ved hjælp af stationens P2-sender “S” udsendes til alle kommandocentraler “3″ i regionen.

Varslingspladsen i regionskommandocentralen (region I) i Ålborg. Her kunne varslingsofficeren vælge de CF-områder som skulle have en varslingsudsendelse.
Foto udlånt af: Ålborg Universitet.

Sendeudstyret i regionskommandocentralen i Ålborg står stadig på sin plads. Det var fra denne VHF sender at de regionale varslingsudsendelser blev sendt.

Varslingspladsen i de kommunale kommandocentraler:

I kommandocentralens signalrum er der en bestemt telefonbås som er dobbelt så stor som de andre. Denne telefonbås er varslingspladsen hvor en varslingstelefonist konstant aflytter trådvarslingsnettet og radiovarslingsmodtagerne.

I kommandocentralen fantes ialt 3 radiomodtagere. 1 radiovarslingsmodtager til centrale meldinger, 1 radiovarslingsmodtager til regionale meldinger og 1 almindelig radiomodtager i kommandorummet hvor alle chefrene kunne høre radioavisen med nyheder om hvordan situationen udenfor bunkeren i hele landet udviklede sig.

Herunder er der en principdiagram over radioinstallationen i KC:

“1″ er antennen ovenpå kommandocentralen. “A” angiver antennens element for modtagning af AM-radio, medens “F” er antennens element for FM-radio. “2″ er det fælles nedføringskabel til “3″, som er installationen i kommandocentralen. Kablet afsluttes i samledåsen “S”, hvorfra forbindelser går til varslingsmodtagerne “V1″ og “V2″ samt til radiomodtageren “R”. Varslingsmodtageren “V1″ benyttes til modtagning af central varsling, medens “V2″ modtager regionale varslinger. I cirklen er vist, hvorledes varslingsdelen er hægtet bag på modtageren ved hjælp af et par beslag. Varslingsdelen er forbundet til modtageren gennem kontakten “1″. “2″ angiver antennetilslutningen.

Herunder er en tegning af en varslingsmodtager som i princippet er en ganske normal radiomodtager med ganske få ændringer. Bag på modtageren er der fastspændt en varslingsenhed som kan åbne og lukke modtagerens højtaler ved hjælp af de udsendte tonekoder. Varslingsenheden er mærket med et C for central varsling eller et R for regional varsling. Når modtageren fungere som varslingsmodtager kan man kun høre varslingsudsendelser og ikke de almindelige radioudsendelser.

Herunder er der en tegning af varslingspladsens opbygning:

Varslingstelefonisten:

Varslingstelefonisten ved varslingspladsen i færd med at aktivere byen sirener efter at ha modtaget en varslingsudsendelse. Foto: Ringkøbing Brand & Redning.

I Kommandocentralen var der mellem 3 – 6 varslingstelefonister som arbejdede i 3 holds skift døgnet rundt hvis varslingstjenesten blev aktiveret. Telefonisterne var medlemmer af signaltjenesten men havde gennemgået en special uddannelse i varslingstjeneste.

Se instruktion for varslingstelefonisten her.

Alle varslingsmeldinger kom fra regions- eller landsdelskommandocentralen. Men også den lokale politimester (PM) eller hans repræsentant (PM/R) kunne på eget initiativ varsle lokal befolkningen hvis de fandt det nødvendig.

Se instruktion for PM, PM/R her.

Sirenekommandoskabe:

I de CF-pligtige byer var der opsat sirener på husenes tage. Alle disse sirener kunne aktiveres ved et enkelt tryk på en knap i byens kommandocentral. Sirenerne blev aktiveret via et sirenekommandoskab som var placeret i KC’ens signalrum på varslingspladsen hvor varslingstelefonisten aktiverede sirenerne straks efter modtagelsen af varslingsordre over varslingsnettet.

Herunder er et principdiagram over sireneinstallationerne:

Sirenekommandoskabet er koblet til telefonnettet og kan aktivere sirenerne via direkte ledninger til sirenestandpladserne.

Sirenekommandoskab type KT67. Disse skabe blev brugt under besættelsen og helt frem til slutningen af 1970′erne.

Sireneigangsætterskab type 7DU. Skabet var placeret i de bygninger som havde en sirene på taget. Skabet fik start og stop signal via en direkte telefonforbindelse fra sigrenekommandoskabet i kommandocentralen. Hvis denne forbindelse svigtede kunne sirenen aktiveres manuelt fra skabet.
Foto taget i: Fredericia bunkermuseum.

Lige før og under besættelsen fik Statens civile luftværn firmaet DISA (Dansk Industri Syndikat A/S) til at udvikle et sirenesystem. Systemet bestod sirenekommandoskabe, sireneigangsætterskabe og rotorsirener. Sirenekommandoskabene udkom i fem varianter nemlig til 2, 4, 6, 12 og 18 sirener du kan se de forskellige typer her.

Sirenekommandoskabene var indrettet på den måde at man kunne tilkoble sirenerne enkeltvis. Man kan på den måde bruge sirenerne som brandsirener i fredstid ved at man kun aktivere en enkelt sirene i en bestemt bydel hvis en storbrand udbryder i eks. et industriområde.

Du kan finde en betjeningsvejledning her.

I slutningen af 1970′erne valgte civilforsvarsstyrelsen at skifte de gamle sigrenekommandoskabe og igangsætterskabe ud med en ny og mere driftsikker model nemlig sirenekommandoskab og sireneigangsætterskab model 1977. Udskiftningen trak ud og først i 1981 havde alle kommandocentraler den nye model installeret.

Den nye model havde den fordel at man nemt og hurtigt kunne aktivere en af ialt 5 forskellige varslings signaler via knapperne på skabets front. Og skulle man være så uheldig at aktivere et forkert sirene signal, var der en annullerings knap som straks stopper signalet og resetter programværket så et nyt sirene signal kan aktiveres.

Det var kun styrings delen af varslingssystemet der blev skiftet. De gamle sirener var fortsatte i tjeneste.

Brugervejledning til det nye sirenekommandoskab findes her.

Sirenekommandoskab model 1977 til 10 sirener. Modellen fantes også til 20 og 30 sirener hvilket fremgår af antallet af kontakter øverst på skabet.
Foto: Hjørring KC

Varslingspladsen i KC’en i Ringkøbing CF-område 1973. På vægen sidder et sirenekommandoskab type KT47 til 4 sirener, ved siden af den hænger de to radiovarslingsmodtagere til modtagelse af henholdsvis centrale og regional varslingsmeldinger. på vægen bag CF-chefen hænger hovedtelefonen til trådvarslingsnettet.

Samme billede bare i 1981 hvor det er den ny installeret sirenekommandoskab der vises. På gulvet under bordet står der en række nødbatterier som kan forsyne kommandoskabet hvis strømmen skulle svigte.

fggt

Herunder er der et principdiagram over det nye varslingssystem:

Fig 2. viser det interne princip i sirenekommandoskabet. Og fig 3. viser sireneinstallationen som i princippet er den samme som før.

Sirener og kirkeklokker:

Det var kun i de bymæssige bebyggede områder af CF-området at der var opstillet stationære sirener på hustage og sirenemaster. I CF-områdets tyndt befolkede områder og på landet, måtte men benytte mobile sirener som Motorsirenen, højtalervogne og kirkeklokker.

I tilfælde af at de stationære sirener bliver sat ud af funktion pga. eks. krigshandlinger havde man, reservesirener på depoter rundtom i landets CF-områder. Det var mobile motorsirener fra DISA af typen BD 8.

Se en liste over fordelingen af reservesirener her.

Den gamle type mekaniske sirene som blev anvendt under besættelsen, blev også anvendt under Den Kolde Krig.

Luftværnssirene model E37D som blev hjemkøbt i 500 eksemplar af Statens civile luftværn i perioden 1937 – 1940. Sirenen har en række vide på 800 meter i fri luft og vejer 140 kilo. Disse sirener blev brugt under hele besættelsen og genopsat i 1950′erne.

Op gennem Den Kolde Krig blev der med jævne mellemrum lavet kampanger i form af klistermærker, plakater og oplysninger i telefonbogen omkring den Fredsmessegie brug af sirenerne.

Mobil motorsirene der blev brugt som reservesirene. Sirenen skulle transporteres på ladet af en pick-up eller lille ladbil da det var forbudt at transportere sirenen efter knallert eller motorcykel. Foto: Fredericia bunkermuseum.

Et billede af Vroue Kirke med klokken som blev brugt til at varsle civilbefolkningen i landområderne.

Se teknisk beskrivelse af motorsirenen her.

Se kirkeministeriets cirkulære angående brug af kirkeklokker til varsling her.

Højtalervogne blev udsendt på faste varslings ruter. I 1950′erne og 60′erne brugte man de gamle højtaieranlæg som også blev brugt under besættelsen.

Højtaleranlæget fra 1944 som kunne monteres på et udskrevet køretøj. Forstærkerdelen og mikrofonen kunne betjenes inde fra bilen.
Foto: Ålborg Forsvars- og Garnisonsmuseum.

I 1960′erne fik CF også et parti af nye mobile sirener til montering på bil. Disse sirener kunne ikke bruges til at udsende tale med kun hyle toner.
(foto udlånt af beredskabsstyrelsen)